Nu skal det være forbudt at have elefanter og søløver i cirkus

Vilde dyr hører ikke hjemme i cirkus, mener Dyrenes Beskyttelse, der nu starter en underskriftindsamling, der skal få de vilde dyr helt væk fra de omrejsende cirkusser.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse så kan et cirkus ikke tilbyde dyr vilkår, der er gode nok i forhold til deres naturlige behov. Derfor skal det være helt slut med de vilde dyr i cirkus, mener Dyrenes Beskyttelse.

I Danmark er det kun tilladt at have elefanter, søløver og zebraer med i et cirkus, men ifølge foreningen er der ingen grund til, at netop de dyr gerne må optræde i cirkus og derfor skal der nu være et total forbud mod brugen af vilde dyr i et cirkus, siger Dyrenes Beskyttelse.

- Deres indhegninger og bassiner er for små og den konstante transport mellem de byer hvor cirkus optræder, er stressende for dyrene, fortæller zoolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Cirkus Dannebrog, der har hjemsted i Hejls ved Christiansfeld, er et af de cirkusser, der har turneret gennem mange år i Danmark og her afviser cirkusdirektør Agnete Enoch, at forholdene til dyrene ikke er gode nok.

Dannebrog indledte sæsonen for få dage siden og har mandag og tirsdag i forestillinger i Vejle.

Over 15 lande har i dag et totalforbud mod brug af vilde dyr i cirkus.

link

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.