Politiker: De skider over alt

Affaldet langs vejene og i naturen bliver ved med at vælte frem, efter TV SYD har stillet skarpt på vejsvineriet i landsdelen. Nu forlanger et medlem af byrådet i Aabenraa, at svineriet i Padborg kommer til livs. Han har længe været frustreret over de enorme mængder af affald, der flyder overalt i byen.

- De skider ud af bilen, eller skider mellem bilerne, eller skider på vores græsplæner, i blomsterbedet eller hvor de nu kan komme til det. Sådan siger Kaare Solhøj Dahle, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti.

Han mener, at svineriet i Padborg har været et problem længe - primært på grund af de mange lastbilchauffører.

I Padborg ligger Toldpladsen, hvor chauffører kan overnatte, tilberede mad, komme på toilet osv. Men det forhindrer ikke, at enorme mængder svineri hober sig op andre steder i byen.

- De er begyndt at tage kolakdækslerne af vores kloakker her i området og smide deres affald i, forklarer han.

Byrådspolitikeren foreslår blandt andet bøder, øget politikontrol og permanent parkeringsforbud for lastbiler.