Bilka: Vi tager et socialt ansvar

Bilka i Kolding har givet 11 flygtninge en praktikplads, så de kan kombinere sprogundervisning med at lære om det danske arbejdsmarked. Det er socialt ansvarligt, siger Bilka.

11 syriske flygtninge har fået mulighed for at få danskundervisning på en lidt anderledes måde. Bilka i Kolding har nemlig startet et projekt sammen med Kolding Kommune, hvor de tilbyder de nyankomne syrere et ulønnet praktikforløb sideløbende med sprogundervisningen. På den måde får asylanterne lært sproget hurtigere, og de får samtidig kendskab til det danske arbejdsmarked, lyder det fra Bilka.

Hør her, hvad Annette Vittrup, Praktikkoordinator i Bilka Kolding, fortæller om forløbet (varighed 0:59)