Carl Nielsen fylder år. Det skal fejres!

Et stort kor og et amatørsymfoniorkester fejrer Carl Nielsens 150 års fødselsdag med koncerter i Vejle og Odense.

Det er Apollokoret fra Vejle og Fyns Amatørsymfoniorkester, der sammen vil festligholde en af Danmarks store komponister og manden bag bl.a. Tågen letter: Carl Nielsen.

De ca. 100 medvirkende øver tirsdag aften i Vejle.

Festkoncerterne afholdes i Odense Koncerthus den 5. maj og i Vejle Musikteater den 12. maj.