Aabenraa Kommune har længe arbejdet for hurtigst mulig at få anlagt en ekstra til- og frakørsel til E45 ved Bodum lidt nord for motorvejstilslutningen afkørsel 70 med direkte forbindelse til sygehuset.
Hver dag er der i de to rundkørsler trafikale udfordringer og ofte lange køer, og kommunen regner med, det vil stige i og med, at det nye Sygehus Sønderjylland i Aabenraa er færdigt inden for en kort årrække.
På det udbyggede sygehus forventer man ca. 198.000 ambulante besøg om året og ca. 36.000 årlige indlæggelser. Samtidig bliver sygehuset bliver arbejdsplads for ca. 2.400 ansatte.
Det giver rigtig meget trafik. Og når man hertil lægger akut kørsel, og at der skal være plads til udrykningskøretøjer, så er de trafikale udfordringer i følge kommunen store.
Hør Borgmester Thomas Andresen (V) og Trafikminister Magnus Heunicke efter de har set på trafikken i området (Varighed 0'48):