To-sprogede byskilte skiller de sønderjyske kommuner

Det ser ud til, at der er splittelse i de fire sønderjyske Kommuner omkring ideen med byskilte på både dansk og tysk.

I går fortalte TV SYD historien om Haderslevs borgmester, Hans Peter Geil (V), der på eget initiativ har fået lavet et byskilt, hvor by-navnet er skrevet både på dansk "Haderslev" og på tysk "Hadersleben".

Men den ide er hverken Sønderborgs, Aabenraas eller Tønders borgmestre umiddelbart med på.

I Tønder Kommune behandler økonomiudvalget sagen torsdag eftermiddag.

Borgmester Laurids Rudebeck (V) forventer at udvalget sender sagen videre til kommunalbestyrelsen. De behandler sagen næste torsdag d. 30. april.

Hør her Tønders borgmester Laurids Rudebecks holdning til tosprogede byskilte: (Varighed 0'54)