Drengestreger bag bombe-alarm i Vojens

Det er efter al sandsynlighed drengestreger, der ligger bag bombe-alarmen på Vojens Station lørdag.

En rygsæk blev fundet efterladt i et hjørne. På muren stod skrevet "BOOM" og der var tegnet en pil ned mod rygsækken. Se billedet i politiets tweet nedenfor.

Vidner på stationen har fortalt TV SYDs reporter, at rygsækken har været efterladt i flere dage og er blevet flyttet rundt på stationsområdet.

- Det tyder på, at nogle har fundet det morsomt at lave rav i gaden, siger vagtchef Ole Aamann hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Det kan dog blive nogle dyre drengestreger, hvis politiet finder frem til bagmændene. Togdriften var indstillet i op mod fire timer og DSB måtte indsætte busser. Alt sammen noget, der kan udløse et erstatningskrav på mange tusinde kroner, ligesom en domstolene ikke ser mildt på forstyrrelse af trafikken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.