Det kribler og krabler i naturen

130 børn legede med frøer og skrubtudser, da Kolding Naturskole havde inviteret den store børneflok ud i naturen vest for Kolding.

- Vi håber, at vi kan få alle børn og deres forældre til at krible og krable og få en fælles oplevelse i naturen, fortæller naturvejleder Rikke Laustsen, der til daglig arbejder med naturvejledning på småbørnsområdet i Kolding Naturskole.

Den fælles mission med Krible Krable-måneden er at få børnene ud i naturen, bl.a. for at finde smådyr på land, til vands og i luften.