SønderjyskE skuffer igen

Den kommende AaB-træner Lars Søndergaard så på Sydbank Park i Haderslev et stærkt Aalborg-hold slå sit nuværende mandskab SønderjyskE med 3-0.

Efter flere dage med sol og forårslune temperaturer var solen blevet udskiftet med regnvejr flere steder i Danmark, hvor Sydbank Park ikke var en undtagelse. Kort inden kampstart stoppede regnen dog, og 3.615 tilskuere havde fundet vej til Superligabold i Haderslev. Efter pausen fortsatte takterne fra de første 45 minutter præget af

Efter en times spil blev hjemmekampen på Sydbank Park på få minutter forvandlet til lidt af et mareridt. Anders Jacobsen bragte gæsterne i front med 0-1, hvorefter Nicklas Helenius kort efter øgede føringen.

I de afsluttende minutter pressede hjemmeholdet på for en reducering, men i stedet for et lyseblåt mål, cementerede Anders Jacobsen gæsternes sejr, da han i overtiden scorede til 0-3, og dermed endte det med et 0-3 nederlag til de lyseblå.

Med resultatet er SønderjyskE fortsat otte point over stregen efter, at FC Vestsjælland søndag aften tabte 4-0 til Brøndby, hvad også Esbjerg fB kan være glade for i bunden af superligaen.

Onsdag aften skal SønderjyskE igen i kamp, når den anden og afgørende semifinale mellem SønderjyskE og FC Vestsjælland i DBU Pokalen spilles.

Her kommer gæsterne til Haderslev med en 2-0 sejr fra det første opgør, så alt er fortsat åbent. Opgøret fløjtes i gang klokken 18.00 på Sydbank Park, hvor der skal kæmpes om en plads i pokalfinalen, som afvikles Kristi Himmelfartsdag, torsdag, den 14. maj 2015.