Storke-ekspert: Potentielt drama i reden

En ung han-stork fra Tyskland bejler lige nu til Annika i reden i Smedager. Men nu hvor hendes faste mage Tommy endelig har gjort hende selskab i reden, har den tyske stork ikke en chance.

- Den unge tyske han-stork har længe bejlet til Annika, men han har ikke en chance, konstaterer formanden for storkene.dk, der følger storkeparret i Smedager tæt, overfor TV SYD.

- Der kan godt blive ballade i reden, for nu vil de to kæmpe om Annikas gunst, men det bliver helt sikkert Tommy, der går sejrrigt ud af den kamp, fortsætter han.