Digerne i Vadehavet forfalder mens regler forhindrer reparation

Der er brug for indvinding af op mod 200.000 m3 mere klæg til at udbedre og forstærke digerne langs Vadehavet til at beskytte byer og mennesker mod vandmasserne fra den næste stormflod. Men naturbeskyttelsesregler forhindrer gravning efter den særlige klæg.

Kommunerne og digelagene langs Vadehavskysten er bekymrede for, at de løber tør for klæg i de kommende år. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Klægen findes alene i marskområder og er en fed, fugtig sandjord blandet med ler, der har lidt samme effekt som et regnslag og bruges til at gøre digerne vandtætte.

Stort set hele marsklandet langs Vadehavet er blevet udpeget til EU-naturbeskyttelsesområde, og det betyder, at der som udgangspunkt ikke må graves i naturen.

Tønder, Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner har i forbindelse med høringsfasen af Region Syddanmarks forslag til Råstofplan 2016 udtrykt et stærkt ønske om, at der udlægges nye klæggrave.

Det er for at have nok klæg til at reparere eventuelle digebrud, men også til en generel forhøjning af alle diger til at klare fremtidens klimaforandringer.

Før kommunerne og digelagene kan begynde at indvinde klæg, skal Region Syddanmark først foretage den indledende planlægning og gennemføre en høringsfase, ligesom når der skal gives tilladelse til nye grusgrave.

Det kræver, at Naturstyrelsen vil gå med til at dispensere fra de internationale naturbeskyttelsesregler.

Tidligere blev digerne alene bygget af klæg. I dag er kernen typisk lavet af indvundet havsand, som belægges med et 50-100 cm tykt lag af klæg.