Så lyder sirenerne: Men bare rolig...

... Det er bare en prøve, når sirenerne i hele landet vil lyde kl 12.00 onsdag.

Onsdag er det den årlige testdag for sirenerne i hele landet, og dét er en god mulighed for lige at få opfrisket signalernes betydning. Sådan lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Det er en god idé lige at stoppe op og lytte til varslingen og den efterfølgende afvarsling, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD onsdag morgen.

Og hvis du ikke lige kan huske, hvad signalerne betyder, så kan du få en hurtig opfriskning her:

Signal 1: Der lyder først et langt signal på 45 sekunder, hvor tonen stiger hurtigt og falder langsomt igen. Hvis det ikke er en prøve, så betyder det, at man skal gå inden døre.

Signal 2: Derefter følger et afvarslingssignal. Det var også 45 sekunder, men er én lang tone. Det betyder, at faren er forbi.

Kilde: Beredskabsstyrelsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.