Kvinde kendt skyldig i drab

Det kunne ikke betale sig for en 38-årig kvinde at anke en dom på 11 års fængsel til landsretten.

Onsdag er Vestre Landsret nemlig kommet frem til, ligesom Retten i Sønderborg, at kvinden er skyldig i drabet på sin 48-årige kæreste i februar sidste år.

Den dømte erkendte ifølge landsretten, at hun havde stukket kæresten. Alligevel gik hun efter frifindelse, da det ikke var hendes mening at dræbe manden. Hun havde handlet i nødværge, hævdede hun.

Forbrydelsen fandt ifølge anklageskriftet sted i den dømte kvindes hjem i Sønderborg den 13. februar 2014.