Vidner afslører gerningsmand ved røveri

En mand truede sig til kontanter på et apotek i Højer ved Tønder. Kort efter blev han anholdt takket være vidner på stedet.

Klokken 13.14 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om røveri på et apotek i Højer ved Tønder. Gerningsmanden parkerede uden for apoteket, hvilket flere vidner så. Han iførte sig en strikhue og truede sig til kontakter med en kniv. Men vidnerne uden for apoteket så, at han kørte i en sort bil på prøveplader. Politiet kontaktede bilforhandleren, som bekræftede, at bilen var lånt ud til en mand.

- Vi anholder kort efter røveriet manden hos bilforhandleren, da han kommer og afleverer bilen, forklarer vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

- I bilen er både kniv og kontanter fra apoteket, forklarer vagtchefen.

Den 35-årige mand fra lokalområdet ventes i grundlovsforhør fredag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.