Vikinger fra nær og fjern ? kom hid

Lørdag er der "Alledag" på friluftsscenen i Jels - det er dagen, hvor alle fra Vikingespillet møder op, og får fordelt roller og opgaver til årets forestilling, Palnatoke.

"Alledag" er den første udendørs øvedag for alle, som vil medvirke på scenen, men også dagen, hvor man kan møde repræsentanter fra de forskellige afdelinger, og forhøre sig om hvilke andre opgaver der skal løses, hvis ikke det lige er en tjans på scenen man brænder for.

-Uanset om man er med på scenen, betjener en af de mange boder, spiller i Valhalkoret eller sørger for billetter og stole til de mange gæster, så er man der, fordi man ganske enkelt ikke kan lade være, fortæller formand for vikingespillet Janus Lynggaard til TV SYD.

Op mod 20.000 mennesker ser hvert år Jels Vikingespil, som i år finder af sted fra fredag d. 3. juli til søndag d. 19. juli.

Det er 39. gang Jels Vikingespil underholder på Friluftsscenen i Jels.

Hør formanden for Vikingespillet, Janus Lynggaard fortælle om, hvor stor en dag "Alledag" er for de mange medvirkende, og hvad vi kan forvente os i år.

(Varighed 1'02)

link - Jels Vikingespil