Rystet over sagsbehandling

Peter Bøgh Petersen havde næsten opgivet at få ret i sagen om terrassen, der skulle flyttes væk fra støjhelvedet. Ved Lillebæltsbroen.

- Jeg troede til sidst, at det var blevet et mantra for dem, at nu skulle han altså bare lære at holde sin kæft., siger han i dag til TV SYD. Og så makke ret med systemet.

Men i dag kan han glæde sig over, at klagenævnet har givet ham lov til at flytte terrassen om på den anden side af huset, så bygningen kan skærme for den voldsomme støjbelastning af motorvejsbroen.

- På et tidspunkt var vi ved at give op. Det er jo ikke lykkedes os at få nogen fra Naturstyrelsen til at komme her og forstå problemet. Og det til trods for, at der i samme ministerium er to afdelinger. En, der måler støj og siger, at det er uegnet til at bo i ? og en anden del, der sidder på selve strandbeskyttelse-delen. At de ikke har koordineret det her og fået talt sammen om det her.

- Det skulle være sket for 8 år siden. Det er det, vi som skatteborgere betaler for. Det er en service også. Men der har været nul komma nul service her.

- Og det er det, der ryster mig i relation til andre borgere her i landet: Hvor lidt retsbeskyttelse vi har her i landet.

Hør Peter Bøgh Petersen om sagen (Var.: 2:14)