Vil have valgplakater ud af fredet bymidte

Valgplakater er ikke noget for en by, der er på vej til at blive optaget på Unescos lister over verdenskulturarv. Bymidten i Christiansfeld bør være fredet for den slags.

- Uanset hvem, der er på dem, så er de ikke kønne, siger honningkagebager Kim Rasmussen til TV SYD.

Han reagerede onsdag, da de første valgplakater blev hængt op i den gamle, velbevarede bymidte i Christiansfeld.

Kim Rasmussen finder det upassende, at valgplakaterne skal skæmme bymidten i en by, der er på vej til at blive optaget på UNESCOS verdenskulturarv.

Han får støtte af Koldings borgmester, Jørn Pedersen. Han opfordrer partierne til, at de ikke hænger plakater op i den fredede bymidte fra 1800-tallet.

Men der findes ikke regler, der forbyder ophængningen ? og det er

Folketinget, der har ansvaret.

- Men der er noget, der hedder almindelig pli og opdragelse, siger Kim Rasmussen til TV SYD. Jeg synes, at der er nogle ting, der ikke behøver at være nedskrevet.

Interview med Kim Rasmussen i Christiansfeld (Varighed: 1:17)