En dræbt ved solo-ulykke på motorvej

Opdateret: En person er dræbt og en anden kvæstet ved en solo-ulykke på motorvejen mellem Fredericia og Kolding. Vragrester gav anledning til flere sammenstød i det modsatte spor.

Det var en bil, der kørte mod Kolding, som forulykkede. Der var ikke andre impliceret i ulykken, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt til TV SYD.

Bilen ramte af ukendte årsager autoværnet. Det var bilens fører, som blev dræbt. En passager blev kørt til Kolding sygehus med "ikke-livstruende" kvæstelser.

- Men vragrester fra ulykkesbilen havnede i det østgående spor. Her skete flere uheld, men uden personskade.

Motorvejen blev lukket i begge retninger.

Klokken 18.15 blev trafikken mod Fyn lukket op igen. Ved 19-tiden blev det spor dog lukket kortvarigt for at bilinspektøren kunne lave undersøgelser.

Sydøstjyllands Politi havde ved 18-tiden travlt med yderligere to færdselsuheld ? ved Horsens og ved Vejle.