Verdens største sejlskib har lagt til kaj

122 meter lange Sedov fra Rusland lagde i dag til kaj i Fredericia.

Det er et imponerende syn, der i denne weekend møder besøgende på havnen i Fredericia. Russiske Sedov er verdens største sejlskib. Og med sine fire master fordelt på de 122 meter står det flot ud fra de andre skibe i havnen.

Sedov var oprindeligt bygget i Tyskland, men blev taget af russerne efter tyskernes kapitulation i 1945. Skibet blev siden brugt som skoleskib af sovjetunionens flåde, men fungerer i dag som skoleskib indenfor fiskeri.

Det er muligt at besøge skibet til og med søndag d. 31. maj.

I videoen her kan I komme med ombord på verdens største sejlskib, Sedov (varighed 48 sekunder)