De er hurtige i Vejle og Haderslev og langsomme i Tønder og Kolding

Der er meget stor forskel på, hvor hurtige kommunerne i Syd- og Sønderjylland er til at give byggetilladelse.

Hvis du vil bygge en lagerhal eller en fabrik i Vejle, så er tilladelsen klar efter 32 dage.

Vil du bygge den i Kolding, går der 107 dage ? og i Tønder går der 146 dage.

- Det ville vist være godt givet ud, hvis Tønder og Kolding Kommune tog på en lille studietur til Vejle, for at se, hvordan de klarer ærterne på en måned frem for tre til fem måneder. Hvis en af vores lokale virksomheder står og skal udvide produktionen, så kan de jo ikke vente i flere måneder før end byggeriet af f.eks. en ny lagerhal kan gå i gang. Kommunerne burde også have en interesse i at være så hurtige og dermed også erhvervsvenlige som mulig, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen.

Også med tilladelse til at bygge et parcelhus går det hurtigt i Vejle ? og Haderslev: Nemlig 28 og 29 dage.

På Fanø går der 77 dage og i Vejen 92.