Triatlon for de tunge

48 deltog i dag lørdag i Vejen i en triatlon for overvægtige og tidligere overvægtige.

Det er 2. gang BMI-brikken arrangerer et mini-triatlon på denne måde. Sidste år var det på Sjælland. Største deltager, der gennemførte, vejede mere end 170 kg. Han deltog også i år i Vejen.

I den lettere ende af vægtskalaen deltager Søren Madsen, slagter fra Henne, der med sine 123 kilo gennemførte løbet: 400 meter svømning, 18 kilometer cykling og 4 kilometer løb.

Selv om han kom i mål halvanden minut langsommere end sidste år, var han svært godt tilpas. For her gælder det om at gennemføre mere end om tider.

Søren Madsen er glad efter at have gennemført triatlon - og meget forpustet. (Varighed: 0:21 sek.)

Læs mere om BMI-brikken her: