Exit poll: De Radikale og Venstre bliver taberne

Hvis Megafons exit poll holder, vil både De Radikale og Venstre miste et mandat i Sydjyllands Storkreds.

Dermed bliver valgaftenen ekstra spændende for bl.a. Lotte Rod og Marlene Borst Hansen, der kæmper om at få endnu fire år i Folketinget for De Radikale.

Venstre vil gå fra syv til seks mandater, og det betyder, at Jens Ejner Christensen, Anni Mathiesen og Hans Chr. Thoning kommer til at kæmpe om den sidste plads.

Til gengæld synes Enhedslistens Henning Hyldested og De konservatives Mike Legarth at være sikre på valg.