To grupper i slagsmål i Horsens midtby

To grupper fra henholdsvis Horsens og Aarhus kom i slagsmål i midtbyen af Horsens natten til lørdag. Politiet lagde sig imellem, og der blev skrevet en del bøder for gadeuorden.

- Der var vist ingen, der kom slemt til skade, siger vagtchef Martin Rasmussen, Sydøstjyllands Politi. Og der var ingen af parterne, som havde lyst til at snakke med os bagefter, tilføjer han.

Der blev skrevet en del bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for at have været med i slagsmålet. Det koster typisk en bøde på 1500 kr. eller mere.