Fire drenge fra Bække med i rum-finale

Fire drenge fra Bække er mellem finalisterne i konkurrencen Byg en Rumhistorien. I dag blev finalisterne præsenteret i Legoland i Billund. Bl.a. med den første danske astronaut, Andreas Mogensen, som 1. september skal ti dage i rummet.

2000 elever i de mindste årgange har bygget rumhistorier. I konkurrencen har eleverne lavet flere end 200 film med deres bud på, hvordan det ser ud, når den første danske astronaut lander på ISS, Den Internationale Rumstation.

Børnene har brugt Lego-klodser fra Lego Education-serien "Story Starter".

TV SYD fulgte fire drenge fra 3. klasse på Bække skole, som er blandt de fem finalister.

38-årige Andreas Mogensen har været med i dommerkomiteen. Og de bliver også ham, som vil afsløre, hvem der vinder konkurrencen. Det sker fra rumstationen, som han sendes op til den 1. september.

 

Hør mere om Andreas Mogensens mission i rummet (Varighed: 2:40)

 

Hør også, hvordan astronautens mor har det to måneder før afrejsen. (Varighed: 1:10)

 

 

Andreas Enevold Mogensen (født d. 2. november 1976) er den første danske astronaut, selvom han endnu ikke har fløjet i rummet. Han blev d. 20. maj 2009 udvalgt til at deltage i det europæiske astronautkorps. Ud af 8.413 ansøgere blev der udvalgt seks.


Som astronaut for ESA skal Andreas Mogensen besøge Den Internationale Rumstation i 10 dage i 2015


Danskeren opsendes med et russisk Soyuz-fartøj fra Baikonur kosmodromen i Kasakhstan. Herefter skal han være på rumstationen i 10 dage. (Wikipidea)


Andreas Mogensen er med i flere eksperimenter på sine tur:


Sende et par små satellitter fra Aalborg Universitet og Aalborg-virksomheden GomSpace i kredsløb om Jorden. Satellitterne skal hjælpe med at overvåge skibstrafikken i de arktiske egne.


Tage fotos af, hvad der sker oven over tordenvejr som forberedelse til Terma og DTU Spaces ASIM-projekt. ASIM er et klimaobservatorium, som skal monteres uden på ISS i 2016.


Teste ny kropsdragt - skinsuit - under hele sit ophold på ISS. Dragten er en slags kompressionsdragt, som skal forsøge at presse rygsøjlen sammen på samme måde, som tyngdekraften gør på Jorden. Vægtløshed kan få rygsøjlen til at udvide sig. Det kan give alvorlige rygproblemer.


Teste en ny særlig følsom robotarm, som man bruger, når man udfører forsøg uden for på ISS eller skal reparere ISS.


Teste et mobilt apparat uden brug af hænder. Apparat har en indbygget 3D-visualiseringsfacilitet, der giver folk på Jorden mulighed for at 'se' gennem hans øjne.


Kilde: ESA