Efterskoler står klar til at hjælpe

På den 63 år gamle Rinkenæs Efterskole har tirsdagen været kaotisk. Skolens ansatte og områdets andre efterskoler har dagen igennem forsøgt at hjælpe de mange frustrerede forældre og elever, som lukningen berører.

- Det er primært de efterskole-kolleger, som jeg har sendt en mail til i aftes, fortæller forstander John Østergaard, Rinkenæs Efterskole, til TV SYD. De har ringet om de særlige linjefag, de har, og specielle tilbud.

Jeg har fået 58 mails fra skoler, hvor de beskriver de ting de kan. Det har jeg bedt dem om, så jeg har en oversigt over, hvilke skoler jeg kan henvise til, når forældrene nu ringer.

Jens Bodum fra Frøslevslejrens Efterskole er en af dem, der kan hjælpe.

- Jeg synes, at vi som skoleform skal stå sammen. Så hvis der er nogle elever, der har glædet sig til et efterskole-ophold, så skal vi gøre alt, hvad vi kan for at indfri deres ønske, siger han til TV SYD.

Interview med John Østergaard og Jens Bodum (varighed: 1:46)