Kvinde nær kvalt

Tidligt i morges blev en 38-årig kvinde overfaldet, da hun var på vej hjem fra arbejde.

Hun gik på en gade midt i Kolding, da hun pludselig blev overfaldet bagfra. Hun væltede omkuld, hvorefter overfaldsmanden forsøgte at kvæle hende, oplyser politiet til TV SYD.

Kvinden skreg op, hvilket en mand i en nærliggende lejlighed hørte, hvorefter han råbte af gerningsmanden.

Herefter stak den voldelige mand af.

Hvorfor han overfaldt kvinden ved politiet ikke.

Hun blev efterfølgende undersøgt på sygehuset, men har ikke taget skade fysisk af overfaldet.

Gerningsmanden beskrives således:

Meget solbrændt, skægstubbe, blond hår, 170-175 cm. høj og almindelig af bygning.

Han havde en langærmet hvid trøje med sorte striber på og kondisko.

Derudover havde han en rygsæk med en zig-sag snøre.

Har du set noget, hører politiet meget gerne fra dig. Politiet har tlf. 114.