300.000 kr. til forskning i lokale kirker

Et forskningsprojekt fra Fredericia har netop fået 300.000 kroner fra Kulturministeriet. De skal se nærmere på gaver til kirken efter Reformationen.

Man kan forske i mange områder rundt om i Danmark, men i Fredericia er arkivar ved Museerne i Fredericia Karsten Merrald Sørensen ekstra glad for sin forskning. Hen har nemlig fået 300.000 kroner til et nyt forskningsprojekt, det skriver Fredericia Dagblad.

Arkivaren skal forske i de gaver som flere danske kirker modtog efter Reformationen i 1600- og 1700-tallet. Disse gaver blev som regel belønnet den anden vej fx i form af gravplads inde i kirken eller en særlig god plads under gudstjenesterne.

- Emnet, jeg skal undersøge, er håbløst uoplyst i Danmark, og specielt i Fredericia er der flere ting at tage fat på, siger Karsten Merrald Sørensen til Fredericia Dagblad.

Selvom foskningsprojektet har udgangspunkt i Fredericia, er der flere kirker i det sydøsjyske der skal ses nærmere på. Heriblandt Trinitatis og Michaelis kirker i Fredericia, Vor Frelsers Kirke i Horsens og Slotskirken i Kolding.