Video: Se veterantog køre fra Haderslev til Hammelev

Veterantog i Haderslev er meget populært. Vi har en video, der viser turen.

Det er blevet populært at tage toget mellem Haderslev og Vojens her til sommer; i hvert fald hvis der er tale om et veterantog. Flere gange i løbet af sommeren har det været muligt at købe billet til en tur med veterantoget mellem Haderslev og Vojens.

Turen er på 13 kilometer tager cirka tre kvarter og ifølge foreningen bag, har der været næsten udsolgt på de fleste af afgangene. Den sidste sommertur er torsdag d. 6. august.

Nåede du ikke at komme med, eller er du bare nysgerrig. Så se videoen herunder, hvor vi var med fra Haderslev til Hammelev. (Varighed: 3:13)