Overraskelse: Målmand forsvandt

Esbjergs målmand er rejst til USA. Men klubben har fået en god erstatning.

Esbjerg Energy's målmand Brian Foster er rejst til USA.

- En smule overraskende har Brian Foster underskrevet en kontrakt med et mandskab fra American Hockey League, siger cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

Men:

- Det har været muligt for os hurtigt at finde en erstatning i skikkelse af Jeff Frazee, som er en fremragende målmand med et flot CV, der inkluderer næsten 200 kampe i American Hockey League, siger Mark Pederson.

Den 183 cm høje, 86 kg tunge og 28 år gamle amerikaner fra Minneapolis-forstaden Edina spillede frem til sommeren 2013 i Nordamerika, hvorefter turen gik til italiensk, dansk og senest tysk ishockey.

- Jeff Frazee er en meget konkurrence-minded spiller med en smidig krop og et roligt sind. Jeff blev meget begejstret, da muligheden for at spille for os dukkede op og han ser frem til at gøre en forskel for os kamp efter kamp, siger Mark Pederson.