10-årig pige forsvundet

Politiet efterlyser en 10-årig pige, der er forsvundet på Rømø.

Pigen er blevet væk fra familien i Havneby på Rømø. Hun gik i forvejen mod sommerhuset, da hun havde været ude at spise med familien.

Men da familien kom hjem til sommerhuset, var der ingen spor af hende.

Hun beskrives således:

Lyst skulderlangt hår, iført en pink bluse, blå bukser med hvidt mønster og sorte sandaler.

Ved du noget eller ser du hende, så ring til politiet på tlf. 114.