Strikkedysten til Copenhagen TV Festival for at inspirere TV branchen

Den Store Strikkedyst indtager i disse dage Copenhagen TV Festival. Otte deltagere fra Strikkedysten sidder torsdag på Tivoli Kongres Hotel -og strikker. Strikkerne skal minde tv-branchen om at tænke nyt.

Hvis man vil inspirere en hel tv-branche til at tænke nyt, så må der strik til. Det mener i hvert fald ledelsen af Copenhagen TV Festival. De har inviteret deltagere, dommere og værter fra TV SYDs succes-serie Den Store Strikkedyst med til festivalen. For at strikke.

Ved 6-tiden torsdag morgen satte 8 strikkere samt værter og dommere fra Strikkedysten kursen mod hovedstaden. Strikkerne skal sidde hele dagen i foyeren på Tivoli Kongres Hotel og med deres strikkeri minde hele tv-branchen om at tænke nyt og originalt.

Udover halstørklæder og hjemmestrikkede strømper kan Den Store Strikkedyst måske også vende hjem med en tv-pris. Programmet er nemlig nomineret til Tvprisen i kategorien Årets Nyskabelse - Underholdning.

Temaet for Copenhagen TV Festval i år er "originalitet" - og det mener festival-ledelsen, at konceptet bag Strikkedysten er et godt eksempel på.

Strikkerne fra #denstorestrikkedyst er i fuld gang med at strikke IPad covers i foyeren. Kig forbi kl 14, hvor vi deler 300 goodiebags ud med garn og opskrift. #cphtv

Et billede slået op af Copenhagen TV Festival (@cphtvfestival) den 13. Aug 2015 kl. 1:32 PDT