Færdselsuheld lukker E45 ved Vojens

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at E45 lukkes helt i sydgående retning ved Vojens på grund af et uheld. Redningskøretøjer er på vej.

En lastbil er kørt op bag i nogle biler under en motorvejsbro ved Vojens og har forårsaget mindre personskader, skriver TV2. Uheldet er sket fra Kolding mod Haderslev mellem afkørsel 67 Haderslev N og afkørsel 68 Vojens. Vejdirektoratet oplyser, at man forventer oprydningsarbejdet varer indtil kl. 17:30.

Vejdirektoratet melder også om en havareret bus, der har været i brand i sydgående retning på E45 Sønderjyske Motorvej, fra Haderslev mod Frøslev mellem afkørsel 68 Vojens og serviceanlæg Ustrup. Branden i bussen er dog slukket. Her er nødsporet spærret.

Opdateret: Oprydningen er nu afsluttet, og begge spor er igen farbare.