Aabenraa vil skabe fedt studiemiljø

En fælles idrætsdag for de forskellige ungdomsuddannelser i Aabenraa skal være med til at skabe et bedre studiemiljø.

Klatring, Zumba, Streetbasket, Lejrliv og Teambuilding. I Aabenraa skal de nye studerende prøve kræfter med disse discipliner til en fælles idrætsdag. Målet er at få et stærkere studiemiljø med et samarbejde på tværs af uddannelserne.

'Aktiv Campus Aabenraa', bliver det nye samarbejde kaldt mellem uddannelserne, som har haft fokus på, at alle studerende skal føle sig som en del af uddannelsesmiljøet.

Alle ungdomsuddannelserne bidrager med ressourcer på dagen - både i form af lærere og undervisere samt økonomi. Derudover bidrager Aabenraa Kommune med 40.000 kroner fra Sundhedsbudgettet og 25.000 kroner fra Ungekulturbudgettet.

Se her projektleder i Aabenraa Kommune Susanne Skjønnemann forklare, hvordan idrætsdagen skal skabe et bedre miljø for de unge. (Varighed 0:26)