Tyskertunnel bliver vist frem

Den 100 meter lange tunnel fra 2. verdenskrig, der er fundet ved Vardeegnens Efterskole, bliver tirsdag vist frem.

I 2014 gjorde de et opsigtsvækkende fund ved Vardeegnens Efterskole. Da de var ved at rydde dele af den nærliggende skov, faldt en skovrydder i et hul. Og hullet viste sig at være en 100 meter lang tunnel fra 2. Verdenskrig, som tyskerne har brugt. Der er endda elektricitet i tunnelen.

Tirsdag vises fundet frem til interesserede borgere, naboer og forældre, da fundet har gjort efterskolen opmærksom på områdets historie som en del af tyskernes forsvarsmur under krigen. Til at fortælle historien har efterskolen slået sig sammen med lokalhistoriker Torben Vinge Christensen.

Undervejs går alle gæsterne en tur rundt i området og ser de synlige tegn på historien, hvor hullet og tunellen er en vigtig del.