Rumæner sov i stjålet bil

Politipatrulje overraskede sovende rumæner, der lå i en stjålet bil. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Om han var træt efter en hård nats arbejde, melder historien ikke noget om. Men faktum er, at en politipatrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi i nat overraskede en rumæner i en bil i Nørregade i Esbjerg.

- Patruljen mistænkte ham først for at være spirituspåvirket og vækkede ham derfor. Det var imidlertid ikke tilfældet. Dog viste han viste sig at være en rumæner med indrejseforbud i en stjålet bil fra Odense, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Rumæneren havde ingen tyvekoster i bilen. Han er lørdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger for indbrud, tyveri af bil og overtrædelse af indrejseforbud.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.