300 deltog i mindesammenkomst for Laurids Rudebeck

300 mennesker fra nær og fjern deltog onsdag eftermiddag i mindesammenkomsten efter begravelsen af Laurids Rudebeck.

Tønder Kommune stod for mindesammenkomsten efter begravelsen af Laurids Rudebeck. Mindesammenkomsten fandt sted på  ECCO Conference Centre i Tønder.

Tønders 2. viceborgmester Henrik Frandsen (V) bød velkommen og derefter blev der talt af bl.a. undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) på vegne af regeringen, regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark og borgmester H.P. Geil, (V) Haderslev Kommune. Også Laurids Rudebecks børn gik på talerstolen. Undervejs blev der sunget "Du kom med alt det, der var dig" og "For en fremmed barskt og fattigt".