Hele 22.20-udsendelsen
02-02-10 · kl. 16.04

Militæret sættes ind i Sønderborg


En pansret mandskabsvogn på bælter er på vej til Sønderborg fra Haderslev. Køretøjet skal støtte Falck som eskorte for ambulancer.


Totalforsvarsregion Syd og Sønderjylland har nu aktiveret sneberedskabet.

For Hærens Sergentskole i Sønderborg betyder det, at beredskabet er forstærket med en pansret mandskabsvogn fra stabskompagniet ved 1. Brigade i Haderslev.

Udover det pansrede køretøj, så er Hærens Sergentskole klar med flere terrængående hjulkøretøjer, som dog ikke er aktiveret i første omgang.

Den pansrede mandskabsvogn bemandes af stabskompagniet ved 1. brigade i Haderslev frem til onsdag middag. På dette tidspunkt overtager mandskab fra Hærens Sergentskole opgaven de næste 24 timer.

Den pansrede mandskabsvogn vil fra onsdag middag være bemandet med overkonstabel af 1. grad H.H. Mathiasen, som kører det pansrede bæltekøretøj. Kommandoen på køretøjet har seniorsergent P.B. Givskov. Indsatsleder er seniorsergent B. Bengtsson, der sørger for koordinering fra kasernen.

Hærens Sergentskoles sneberedskab klargøres i god tid, og køretøjer har således været udpeget allerede fra 1. november. Beredskabet opretholdes helt frem til 31. marts.

Politiet har bedt om hjælp

Sydøstjyllands Politi har bedt forsvaret om hjælp til at få indsat bæltekøretøjer i Kolding, Vejle, Fredericia, Hornsyld og Horsens.

De skal hjælpe ambulancer med at komme frem, hvis vejene fyger til.

Politiet frarådede tirsdag eftermiddag al unødvendig kørsel i hele landsdelen.

I Billund var lufthavnen lukket i få timer onsdag eftermiddag.


Tophistorier fra forsiden
Du skal ikke fodre fuglene

11-02-2012 14:32

Du skal ikke fodre fuglene

Varde  | Det er egoistisk at fodre fuglene i vinterkulden. De har bedre af at klare sig selv.

To fastklemt efter voldsom ulykke

11-02-2012 12:28

To fastklemt efter voldsom ulykke

Vejen  | En personbil og en kassevogn kørte lørdag morgen frontalt sammen ved Jels. To personer i personbilen måtte skæres fri af brandvæsenet.


De kæmper om titler

11-02-2012 14:12

De kæmper om titler

Fredericia  | Tusindvis af hunde er i denne weekend samlet i Fredericia. Udstillingen samler hunde fra hele verden og de kæmper om flotte titler.

Masser at lave i vinterferien

11-02-2012 14:02

Masser at lave i vinterferien

Vejle  | Det bugner af tilbud til børn og voksne i vinterferien og det behøver ikke at blive kedeligt.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Sønderborg
Tidligere udsendelser