I dagens Kryds og Tværs er vi med et hold elever fra STU i Haderslev i praktik i Kvickly. Vi stifter desuden bekendtskab med Bodil Frilund, der er amatørskuespiller på Dronning Dorthea Teateret. Men vi starter i Mjolden, hvor en svane er blevet redet fra at fryse ihjel.
08-02-10 · kl. 13.42

72-årig spiller hovedrolle


72-årig Bodil Frilund spiller Katharine Hepburns rolle i det bevægende skuespil "Vores sensommer", som har premiere på torsdag på Dronning Dorothea Teatret i Kolding.


- Det er den største rolle jeg nogensinde har haft, fortæller Bodil Frilund, som er en af veteranerne i amatørscenen i Kolding.

- Det er mit livs rolle, tilføjer hun.

Hun spiller Ethel Thayer i historien, som vil være kendt i filmudgaven, "On Golden Pond" med Katharine Hepburn, Henry og Jane Fonda. Skuespillet har også været opført på Det kgl. Teater - med Ghita Nørby og Jørn Reenberg i hovedrollerne.

Bjarne Tangsgaard spiller den anden store rolle (Henry Fondas Norman Thayer). Og han knokler også med at få styr på rollen.

- Aldrig har jeg skullet lære så mange ord - så mange replikker, siger han.