I dag begyndte overenskomstforhandlingerne på transportområdet, men det er ikke højere løn, forhandlingerne drejer sig om. For branchen er krise. Udlændingene har overtaget rattet, så nu vil fagforeningerne have Jens, Niels og de andre danskere tilbage i førerhuset.
22-02-10 · kl. 18.01

Chauffører hærges af ledighed


5.000 danske chauffører er ledige, fordi de er blevet underbudt af chauffører fra Østeuropa.


Derfor går 3F til overenskomstforhandlingerne med ét hovedkrav, nemlig et værn mod social dumping.

- Vi vil sikre, at udenlandske chauffører får samme løn som danske, når de bliver ansat af danske vognmænd, siger Jørgen Christensen, der er formand for transportgruppen i Aabenraa.

Han har noteret, at chauffører fra Østeuropa tjener helt ned til 6.000 kroner om måneden.

3F's transportgruppe mødtes mandag med arbejdsgiverne i Dansk Industri for at tage fat på de egentlige overenskomstforhandlinger senere på ugen.

Moral

Jørgen Christensen mener, at de største vognmandsfirmaer som H. P. Therkelsen i Padborg opfører sig dobbeltmoralsk ved at udkonkurrere mindre danske vognmænd.

H. P. Therkelsen i Padborg er blandt de firmaer, der i stort omfang hyrer udenlandske chauffører til den internationale transport. 3F anslår, at 60 til 75 procent af firmaets biler kører på udenlandske nummerplader.

- Vi er nødt til at se på omkostningerne, når vi skal konkurrere på det europæiske marked, siger direktør Mogens Therkelsen, der er formand for brancheorganisationen for international transport, ITD. Han sidder også i hovedbestyrelsen for Dansk Industri.
 
Han afviser, at der er tale om social dumpning.

- De danske vognmænd følger de overenskomster, som er gældende i de enkelte lande, siger Mogens Therkelsen.
 
Chaufførerne er ansat på normallønsområde. De får den løn, som aftales i overenskomsten. Kun en mindre del forhandles på den enkelte virksomhed.


Tophistorier fra forsiden
Sibirien kom til Sønderjylland

04-02-2012 08:19

Sibirien kom til Sønderjylland

Sydjylland  | Med temperaturer på minus 20,2 grader blev lørdag morgen vinterens koldeste. Der er dog lang vej til rekorden.

04-02-2012 16:04

Endelig kom sneen tæt på

Kolding  | Sneen har lagt sig som en hvid dyne over landet, og det betyder gode vilkår for skiløberne i Kolding. Så er der nemlig ikke langt, hvis de skulle trænge til en tur på de lange brædder.


04-02-2012 15:18

Frivillige sørger for natherberg

Vejle  | Det offentlige kunne ikke finde ud af lave et overnatningssted til hjemløse i Vejle. Nu har frivillige i byen taget sagen i egen hånd.

Minister reagerer i Tobias-sag

04-02-2012 12:36

Minister reagerer i Tobias-sag

Kolding  | Kolding Kommune reagerede ikke trods flere advarsler. Minister sender sagen til kulegravning i Ankestyrelsen.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Aabenraa
Tidligere udsendelser