Lavprisselskabet Norwegian opgiver nu indenrigs-ruten mellem København og Billund.
03-03-10 · kl. 12.33

Norwegian opgiver indenrigsrute


Lavprisselskabet Norwegian tager et skridt tilbage i kampen om det danske luftrum. Selskabet tjener ikke penge på ruten mellem København og Billund, og lukker derfor ruten den fjerde april.


- Vi må se i øjnene, at København-Billund ikke har levet op til den lønsomhed og passagertilvækst, som vi forventer, og som vi har oplevet på Karup og Aalborg, siger presse- og markedschef hos Norwegian Johan Bisgaard Larsen i en pressemeddelelse.

Norwegian har i løbet af det seneste år åbnet 40 nye ruter i Danmark, men må nu altså strege en fra listen.

- Det er beklageligt over for vores passagerer, at vi nu er nødt til at indstille en af de 40 ruter, men Norwegian kan ikke flyve på en rute, der ikke er tilstrækkelig lønsom, siger pressechefen.

Sejr til Cimber Sterling

Der har igennem længere tid været heftig konkurrence blandt lavprisselskaberne om de danske indenrigsruter.

Ifølge analytiker Jacob Pedersen, Sydbank, er det et plus for konkurrenter, at Norwegian nu vil lukke en rute.

- Jo færre ruter, der er på de danske indenrigsruter, desto lettere er det for aktørerne i markedet at tjene penge, siger han.

Ifølge Jacob Pedersen er det heller ikke et dårligt for flybranchen som helhed, at der luges lidt ud i ruterne.

- Det er et sundhedstegn for sektoren, at der trods alt er en spiller, der har overskuddet til at lukke de ruter, der ikke er rentable, siger han.

Lukningen af ruten er en fjer i hatten på Cimber Sterling, der flyver mellem Billund og København.


Tophistorier fra forsiden
To fastklemt efter voldsom ulykke

11-02-2012 12:28

To fastklemt efter voldsom ulykke

Vejen  | En personbil og en kassevogn kørte lørdag morgen frontalt sammen ved Jels. To personer i personbilen måtte skæres fri af brandvæsenet.

Du skal ikke fodre fuglene

11-02-2012 14:32

Du skal ikke fodre fuglene

Varde  | Det er egoistisk at fodre fuglene i vinterkulden. De har bedre af at klare sig selv.


De kæmper om titler

11-02-2012 14:12

De kæmper om titler

Fredericia  | Tusindvis af hunde er i denne weekend samlet i Fredericia. Udstillingen samler hunde fra hele verden og de kæmper om flotte titler.

Masser at lave i vinterferien

11-02-2012 14:02

Masser at lave i vinterferien

Vejle  | Det bugner af tilbud til børn og voksne i vinterferien og det behøver ikke at blive kedeligt.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Billund
Tidligere udsendelser