I dagens Kryds og Tværs kommer vi både til Melodi Grand Prix i Hoptrup og Cross Country-løb i Haderslev. Men allerførst skal vi til fødselsdag hos en dame, vi også besøgte i fredags.
Det er ikke mange fødselarer, der kan fejre sidste arbejdsdag, 30 års jubilæum på arbejdspladsen og 80-års fødselsdag på samme én og samme dag. Det er dog lige netop hvad Hilda Motzkus gør.
I Haderslev holder forsvaret DM i Cross Country-løb. Oversergent Krista Jakobsen stiller op i gruppen for Oldgirls for kvinder over 35. Men selvom hun selv er 43 år, går hun efter sejren i sin gruppe.
Krista Jakobsen har sat sig et klart mål. Hun vil løbe dagens 4,6 km terræn på under 24 minutter. Hun har tidligere vundet lignende løb, så der er overskud på ruten.
En af dagens store forhindringer er den stejle bakke.
Målstregen nærmer sig - dog har en anden kvinde i gruppen allerede passeret. Til gengæld når Krista Jakobsen over stregen inden de 24 minutter er gået.
Det skortede heller ikke på fighterviljen på Hoptrup Efterskole.
Omkring 500 unge var i dag samlet til Melodi Grand Prix for skoleelever fra 7.-10. klasse.
Storfavoritten skulle findes på hjemmebanen - Hoptrup Efterskole stillede nemlig selv op med sangen "A Love Clue."