Pårørendegruppe til narkomaner i Horsens fylder 20 år. Ofte står de pårørende med et umenneskeligt hårdt pres for at hjælpe, men gør lige så ofte blot ondt værre. Selvhjælpsgruppe giver pårørende mod til at sige fra over for stofmisbrugere.
|
Seneste
Samfund
Krimi
Erhverv
Kultur
Sundhed
Politik
Miljø
Sport
|
Pårørende – forældre, ægtefæller eller kærester – mødes hver 14. dag i Nøglen på Strandpromenaden i Horsens for at få trøst og opbakning.
- Nogle forældre og kærester håber på, at gruppen kan gøre deres kære stoffrie, men det er ikke tilfældet.
Gruppen kan tilbyde de pårørende hjælp til at sætte grænser. For eksempel sige nej til at betale narkogæld m.m. Kun ved at sætte stofmisbrugerne stolen for døren, kan de pårørende genvinde deres selvværd og få en ordentlig tilværelse uden angst og stress. En sideeffekt kan så måske være, at narkomanerne dropper stofferne, men det er ikke hovedformålet med gruppen, understreger Minne Andersen, der selv har haft problematikken tæt inde på livet. Hendes søn var narkoman i 13 år.
Takket være selvhjælpsgruppen, som hun var med til at starte sammen med narkokonsulent Bent Nielsen, kom hun videre med sit liv. Siden har hun som kontaktperson i gruppen støttet mange andre. En af dem er Kirsten Bierbaum. Selvom hendes søn i dag er stoffri, kommer hun jævnligt i gruppen for at hjælpe andre.
- Da jeg startede i gruppen, var det som at komme fra helvede og op i himlen. Den magtesløshed, jeg følte i forbindelse med min søns misbrug og hans småkriminalitet, var ubeskrivelig. Jeg havde i flere år ikke et roligt øjeblik ved tanken om, at politiet skulle ringe på min dør og fortælle, at min søn var død. I gruppen vidste de andre, hvad jeg talte om, og jeg fik hjælp til at komme igennem det.

Sydjylland | Med temperaturer på minus 20,2 grader blev lørdag morgen vinterens koldeste. Der er dog lang vej til rekorden.
Kolding | Sneen har lagt sig som en hvid dyne over landet, og det betyder gode vilkår for skiløberne i Kolding. Så er der nemlig ikke langt, hvis de skulle trænge til en tur på de lange brædder.
Vejle | Det offentlige kunne ikke finde ud af lave et overnatningssted til hjemløse i Vejle. Nu har frivillige i byen taget sagen i egen hånd.
Aabenraa | Den sønderjyske landsby Felsted vil være CO2-neutral, og folk i byen er så småt ved at gennemføre energibesparende tiltag i husene.