Politiet har fundet en bil, som kan være brugt i forbindelse med drabet på en 41-årig kvinde. Hun blev dræbt af skud i sit hjem på Bøgehøjvej i Lund ved Horsens den 2. marts.
Skuddene blev formentlig affyret fra den fundne bil mod huset i Lund.
Derfor efterlyser politiet hjælp fra borgere, der kan hjælpe i forbindelse med efterforskningen.
Bilen er brændt af og resterne fundet i en skov mellem Rosenvold Slot og Staksrode by ved Juelsminde.
Der er tale om en metalgrøn Peugeot 306, Cashmere. Bilen En 4-dørs Sedan, årgang 1997. Fotoet viser en lignende bil.
Politiet vil gerne høre fra borgere, der har set bilen forud fra drabet tirsdag den 2. marts klokken 16.20 - eventuelt på vej til gerningsstedet eller efter drabet på veje og i skove.
Bilens færden i timerne forud for drabet, tirsdag den 2. marts 2010 kl. 16.20 - eventuelt på vej til gerningsstedet Bøgehøjvej i Lund ved Horsens, og i tiden derefter på veje, i skovområder eller lignende er interessant.
Sydøstjyllands Politi har anholdt og fået to mænd fængslet i forbindelse med efterforskningen af drabet. Sagen er for retten behandlet for dobbelt lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Kolding | To piger på 15 og 16 år har groft krænket en 13-årig piges blufærdighed, fortæller dagbladet JydskeVestkysten.

Billund | Hold jer væk fra vores lufthavn! Budskabet fra ca. 100 ansatte i Billund Lufthavn var ikke til at tage fejl af. De frygter, at en faglig blokade kan koste arbejdspladser.

Esbjerg | Syd- og Sønderjyllands Politi vil styrke indsatsen mod indbrud. Det fortæller politidirektør Jørgen Meyer tirsdag til Ritzau. Også rockere og udenlandske kriminelle får mere opmærksomhed fra ordensmagten.

Billund | En række lærere fra Vestre Skole hoppede i Grindsted Å ved middagstid. Baggrunden var, at eleverne har indsamlet over 45.000 kr. til ulands-organisationen IBIS.