Det går støt og roligt NEDAD med medlemstallet i Folkekirken. Alligevel mødtes 500 præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte i Folkekirken i dag i Haderslev, for at fejre kirkens succes:
20-03-10 · kl. 17.17

Folkekirken - succes eller fiasko


Selv om medlemmerne flygter i stor stil, så mener Folkekirken, at den er en uovertruffen succes. 


500 præster, menighedsrådsmedlemmer og funktionærer mødtes lørdag for at rette ryggen og fortælle hinanden at folkekirken er en succes - trods faldende medlemstal.

Hver femte dansker står i dag udenfor folkekirken - og det er flere end nogensinde i nyere tid.

Nogle melder sig ud for at spare kirkeskatten, men der er også mange, der melder sig ud fordi kirken og præsterne indtager synspunkter, som mange har svært ved at forlige sig med.

Det kan være i forhold til indvandrer- og flygtningepolitikken - vielse af fraskilte eller homoseksuelle - tavshedspligten kontra indberetning om overgreb mod børn.

Kirkens status som statskirke, betyder - mener nogle præster - at folkekirken bliver statens lydige lænkehund.

Andre igen mener, at præster bør rette ind efter folketingets flertal - de er tjenestemænd og lønnet af staten, og har derfor ikke nogen særlig ret til at udtale sig som præster om kontroversille samfundsforhold.  

Debatten om løsrivelse fra staten er ifølge Niels Henrik Arendt ikke aktuel lige nu - der er flere plusser end minusser ved at være knyttet til staten, siger han.

- Det koster selvfølgelig på friheden, men så længe vi kan kæfte op som vi vil, er jeg tilhænger af den ordning vi har. I det øjeblik vi føler at tilknytningen til staten som en ulidelig tvang, vil jeg imidlertid kæmpe med arme og ben for en ny ordning, siger Niels Henrik Arendt til TV SYD. 

Læs her om indmeldelser og udmeldelser i de enkelte stifter.


Tophistorier fra forsiden
Minkfarm ved Filskov tvangs-lukket - og 57 mink aflivet

09-02-2012 17:00

Minkfarm ved Filskov tvangs-lukket - og 57 mink aflivet

Billund  | En minkfarm ved Filskov blev i dag lukket af myndighederne og 57 mink blev slået ned.

Nye master rejser sig

09-02-2012 13:52

Nye master rejser sig

Aabenraa  | Energinet.dk er gået i gang med at rejse omkring 500 nye højspændingsmaster på en 172 kilometer lang strækning op gennem Jylland med start fra Hellevad ved Aabenraa.


Genkender du denne røvers jakke?

09-02-2012 15:22

Genkender du denne røvers jakke?

Esbjerg  | Politiet offentliggør nu et overvågnings-foto af en ung mand, der lørdag den 21. januar i år begik røveri mod Vejrup Døgnkiosk i Vejrup Storegade, Vejrup ved Bramming.

Borgere kan lokkes til at betjene sig selv

09-02-2012 13:14

Borgere kan lokkes til at betjene sig selv

Horsens  | Med en aktiv indsats får Horsens Kommune borgerne til at betjene sig selv med digitale løsninger.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder fra Haderslev
Tidligere udsendelser