Passagerne på en bybus i Kolding blev forleden vidne til, hvordan en gruppe unge drenge skabte uro i bussen og chikanerede buschaufføren så groft, at han mistede overblikket og kørte direkte ind i en personbil.
10-05-10 · kl. 15.37

Chikane mod chauffør


Voldsom chikane af en buschauffør i Kolding førte fredag aften til et færdselsulykke.


Beskyldninger om homoseksualitet og pædofili fik fredag aften en buschauffør i Kolding til at blive så befippet, at han ved et uheld kørte ind i en personbil i et højresving. Hverken buschaufføren eller vidner til episoden, der var passagerer i bussen, tør stå frem af frygt for repressalier.

Bussen skulle samle en flok unge drenge af anden etnisk herkomst end dansk op ved et stoppested nær Kolding Storcenter, da de 8-10 drenge nægtede at fremvise deres buskort. Chaufføren ville derfor ikke tage drengene med, og situationen udviklede sig fra skænderi og næsten til håndgemæng, fortæller vidner ved episoden.

Chaufføren indvilligede til sidst i at køre med drengene, der efterfølgende takkede ved at synge smædesange og råbe hånende fornærmelser efter chaufføren under kørslen.

Chaufføren havde svært ved at abstrahere fra de mange tilråb, og kørte derfor ind i en personbil, da bussen skulle foretage et sving. Ingen i personbilen eller bussen kom til skade under ulykken.

Arriva griber ind

Denne episode er ikke enestående, men blot en i rækken, og det får nu busselskabet Arriva til at tage affære. Flere og flere buschauffører oplever voldelig adfærd, trusler om vold og ubehagelige sammenstød med passagerer.

Der er allerede installeret videokameraer i busserne, men det har åbenbart ikke været nok til at afskrække ballademagere fra busserne. Firmaet vil nu drøfte, hvilke tiltag der kan afhjælpe fremtidige voldsepisoder.

Ingen af de vidner, der var passagerer i bussen eller den pågældende chauffør tør stå frem og fortælle historien til TV SYD. De frygter alle at blive genkendt af de drenge, der var årsag til ulykken i fredags. Vi taler i aften med driftsleder fra Arriva i Kolding, Tommy Christensen. Hør hans kommentar i TV SYD.


Tophistorier fra forsiden
Hold jer væk fra vores lufthavn

29-05-2012 17:00

Hold jer væk fra vores lufthavn

Billund  | Hold jer væk fra vores lufthavn! Budskabet fra ca. 100 ansatte i Billund Lufthavn var ikke til at tage fejl af. De frygter, at en faglig blokade kan koste arbejdspladser.

Politidirektør: Flere penge mod tyve

29-05-2012 18:45

Politidirektør: Flere penge mod tyve

Esbjerg  | Syd- og Sønderjyllands Politi vil styrke indsatsen mod indbrud. Det fortæller politidirektør Jørgen Meyer tirsdag til Ritzau. Også rockere og udenlandske kriminelle får mere opmærksomhed fra ordensmagten.


Lærere hoppede i åen

29-05-2012 15:15

Lærere hoppede i åen

Billund  | En række lærere fra Vestre Skole hoppede i Grindsted Å ved middagstid. Baggrunden var, at eleverne har indsamlet over 45.000 kr. til ulands-organisationen IBIS.

Gemmer sommervarmen i jorden

29-05-2012 14:06

Gemmer sommervarmen i jorden

Horsens  | I Brædstrup har man i mange år været førende inden for vedvarende energi - både med solfangere og solceller. I dag blev Danmarks første underjordiske varmelager så indviet i det midtjyske.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Kolding
Tidligere udsendelser