Prins Henrik skød med langbue under opholdet på Ribe Vikingecenter. Han ramte et rådyr - dog stillestående og af pap.
29-07-10 · kl. 15.22

Prins Henrik skød rådyr med bue og pil


Prins Henrik er ganske ferm med bue og pil. Det viste han under regentparrets besøg i den jubilerende by, Ribe. Han bar også en falk par armen - hen til dronning Margrethe.


Regentparrets program i Ribe er skredet en smule. Helt uvant for kongefamilien var parret let forsinket til festgudstjenesten i Ribe Domkirke. Den skulle være begyndt kl. 15.15

Mange hundrede ventede tålmodigt i lang tid - i regnvejr. Og temperaturen var heller ikke et sommerbesøg værdigt.

Rekonstrueret markedsplads

Efter besøget drog majestæten til Ribe Vikingecenter. Her så hun bl.a. på en rekonstrueret markedsplads fra Ribes første år - og Huggehuset, hvor vikingetømrere fortalte om deres arbejde.

Prinsgemal skød med bue og pil

Prinsgemalen kørte efter frokosten til everten Johanne Dan, som blev bygget i 1972. Skibet skildrer Vadehavets søfart.

Prins Henrik kørte derfra til vikingecentret. Her fik han bl.a. lov at skyde med bue og pil. Bueskytte Bjørn Edelmann introducerede langbuen.

Nedlagde rådyr

Og Prins Henriks evner er tilsyneladende ganske gode. For efter en kort introduktion til langbuen var prinsgemalen i stand til at nedlægge et rådyr med pilen - dog var rådyret kun en rekvisit og derfor et ganske taknemmeligt og stillestående bytte.

Prinsgemalen fik dog buen, der er lavet af taks, med hjem, så han kan træne videre i de kongelige skove.

Bar selv falk på armen

Prinsgemalen fik også en opvisning i jagt med rovfugle og kunne efterfølgende selv bære en falk på armen til møde med dronningen, der i mellemtiden havde set på smykker og glaskunst i den levende vikingelandsby.

Mjød af halvkuglekar

Regentparret mødtes i krydset på hulvejen - og afsluttede sammen besøget i vikingecentret med at nyde et glas mjød i et halvkuglekar.




Tophistorier fra forsiden
To fastklemt efter voldsom ulykke

11-02-2012 12:28

To fastklemt efter voldsom ulykke

Vejen  | En personbil og en kassevogn kørte lørdag morgen frontalt sammen ved Jels. To personer i personbilen måtte skæres fri af brandvæsenet.

Så er der lys i tavlerne på motorvej

10-02-2012 17:38

Så er der lys i tavlerne på motorvej

Vejle  | Fredag kom der lys i de første elektroniske tavler på motorvejene omkring Vejle. Tavlerne skal vejlede bilisterne om varierende fartgrænser, mens motorvejen udvides.


Sigtet for at true voldtægtsofre

10-02-2012 11:27

Sigtet for at true voldtægtsofre

Esbjerg  | En 38-årig mand fra Esbjerg er fængslet i fire uger, sigtet for to voldtægter og for trusler mod begge kvinder bagefter. Han nægter sig skyldig.

Mærkedag markeres

10-02-2012 18:38

Mærkedag markeres

Aabenraa  | I dag er det præcis 92 år siden sønderjyderne stemte ja til igen at blive en del af Danmark. Det blev markeret på grænsemuseet i Christiansfeld.



Seneste tv-nyheder
TV-nyheder om kultur
Tidligere udsendelser