Kryds og Tværs om idrætsdag, politikerbesøg og det første spadestik.
25-08-10 · kl. 08.52

Første spadestik


Tøjkoncernen Bestseller tog onsdag eftermiddag det første spadestik til et stort lager- og logistikcenter ved Haderslev nord tæt ved den sønderjyske motorvej.


Byggeriet bliver på 48.000 kvadratmeter, og det skal betjene Bestsellers forretninger i hele Europa. 150 lastbiler skal køre til og fra centret om dagen.

Det nye center skal stå færdigt i begyndelsen af 2012. Investeringen løber op i en halv milliard kroner.

Byggesagen har foreløbig stået på i flere år. Først nægtede ejeren af grunden på 62 hektar at sælge til Bestseller via Haderslev Kommune. Siden har der været langvarige arkæologiske udgravninger på grunden.