Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til forsøg på voldtægt begået søndag den 29. august 2010 kl. 05.57 i baggården til hjørneejendommen Islandsgade 47 og Spangsbjerggade i Esbjerg.
|
Trafik/vejr
Samfund
Krimi
Erhverv
Kultur
Sundhed
Politik
Miljø
Sport
|
Den 29-årige lyshårede danske kvinde, der blev forsøgt voldtaget, bar en rød kjole og kort sort jakke.
Kvinden beskriver gerningsmanden som:
· Mand ca. 40-50 år
· 175-185 cm. høj
· Almindelig til sportstrænet af bygning
· Kort mørkt/gråsprængt hår
· Muligvis tyndhåret
· Overskæg og skægstubbe
· Iført grålig habit/blazerjakke
· Sydeuropæisk af udseende
· Dansktalende
Kvinden forlod Esbjerg Midtby omkring kl. 05.35. Hun gik ad Skolegade, Stormgade og Islandsgade, og gerningsmanden fulgte muligvis efter hende.
En halv time før voldtægtsforsøget forsøgte en mand i baggården til Netto i Skolegade at trænge ind til en kvinde i en personbil. Mandens signalement var identisk med gerningsmanden til voldtægtsforsøget. Han forlod stedet ad Skolegade i ukendt retning.
En mand med samme beskrivelse har ifølge et vidne muligvis rettet personlig henvendelse til flere kvinder i Skolegade gennem natten.
Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til voldtægtsforsøget og episoden ved bilen i baggården ved Netto.
Derudover vil politiet gerne i kontakt med vidner, som i løbet af natten er blevet kontaktet af en person med det lignende signalement.
Henvendelse på telefon 1-1-4 til sagsbehandlerne politiassistent Anders Lindvig Pille eller politibetjent Thomas Wolf.

Billund | En minkfarm ved Filskov blev i dag lukket af myndighederne og 57 mink blev slået ned.

Aabenraa | Energinet.dk er gået i gang med at rejse omkring 500 nye højspændingsmaster på en 172 kilometer lang strækning op gennem Jylland med start fra Hellevad ved Aabenraa.

Horsens | Med en aktiv indsats får Horsens Kommune borgerne til at betjene sig selv med digitale løsninger.

Kolding | Folkeskole-eleverne i Kolding passer deres skole bedre end eleverne på landsplan gør. Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra Ministeriet for Børn og Undervisning.