KurtLeth
 

Sport i Syd


Efter to års pause genoplives Sport i SYD. Seerne kunne ikke undvære programmet. Det kunne Kurt Leth heller ikke.


Sport i SYD var i luften i 11 år og en måned, men blev afløst af Kaffe med Kurt, der til 1. februar 2010 har været i gang hver  mandag i to år.

Kaffe med Kurt fortsætter som hidtil i TV SYDs 19.30 magasin.

Når Sport i SYD genoplives sker det med visse modifikationer. Sport i SYD sendes ikke som tidligere én gang om ugen, men en gang månedlig på en søndag. Dels som et otte-ni minutters element i kl. 19.30 udsendelsen, dels som et element i TV SYD PLUS. Her vil udsendelsens varighed være på små 30 minutter. Typiske med to-tre historier.

Emnerne bliver ikke helt de samme som tidligere. Og dog. Programmet vil hente stor inspiration i eliteidrættens verden.

Topsport

En stor del af indslagene bliver lavet på baggrund af sportsfolks præstationer, men tro nu ikke at det udelukkende bliver indslag med og om, hvordan det går de kendte i sportens verden.

Der vil altid være plads til den gode menneskelige historie, men hovedvægten lægges på historier om eliteidrættens mennesker.


Se TV SYDs udsendelser
TV SYD
 
16:08
   


TV SYD
 
19:30
   


TV SYD
 
22:20