Bondeoprør breder sig

Lars Løkke mødte vrede landmænd i Kolding sidst på eftermiddagen.  

Et oprør er ved at brede sig blandt de danske landmænd. Ikke mindst i Syd- og Sønderjylland.

Landmændene frygter at nye skrappe miljøkrav vil tvinge dem ud af erhvervet.

Sidst på eftermiddagen blev statsminister Lars Løkke mødt af sure landmænd i forbindelse med et besøg i Kolding.
Landmændene protesterer mod, at de fremover må sprede meget mindre gødning på deres jord end i dag.

I aftes var 200 landmænd samlet om det samme emne i Aabenraa, og for 14 dage siden blev statsministeren mødt af en stor traktor-demonstration i Bramming.

Landmændene har også på fredag planlagt en demonstration med 400 traktorer og landmænd i Horsens.

Landmændene mener, at de kommende indgreb savner videnskabeligt belæg og vil betyde en halvering af produktionen her i området.